Restauranten

Restaurant Varna
– en bid af byens bedste udsigt

Restaurant Varna er vores gastronomiske hjertebarn. En moderne restaurant i byens gamle, hæderskronede palævilla på kanten af Aarhus-bugten. Her byder vi alle kvalitetsbevidste gastronauter på klassisk kogekunst til menneskepenge på byens smukkeste adresse.

Restauranten er åben på udvalgte dage, og recepten er simpel. Det handler om det gode måltid i inspirerende omgivelser. Vores gæster skal have det godt og føle sig godt tilpas. Det handler om kvalitet, respekt og omtanke for både gæst og råvare. Kort sagt om kulinariske oplevelser, der smager af noget og giver fuld valuta for pengene. Det lægger vi stor vægt på. Det er vores ambition.

Det gør vi med en fast femretters menu inklusiv vin til 995,- kr. som vi komponerer af de friskeste og bedste råvarer, som de skiftende årstider har at byde på. Vi holder stædigt fast i princippet om kortest vej fra jord til bord, og derfor samarbejder vi med flest mulige lokale ildsjæle og leverandører, der kan levere topkvalitet lige til køkkendøren, hvad enten det gælder friskfanget hummer fra Helgenæs, svampe og grønne urter fra byens skove eller de sprøde asparges fra Per på Samsø.

For at kunne forløse ambitionen om at levere gastronomi af særlig høj kvalitet har vi valgt at servere én fem-retters menu med mulighed for eventuelle tilkøb amt opgradering af vinmenu.

Desuden er vinmenuen særligt udvalgt af vores kyndige sommelier og nøje afstemt til hver enkelt ret. Skal du køre bilen hjem efter middagen, laver vi gerne en kørevenlig saftmenu i stedet – dette vil vi dog gerne vide på forhånd.

Så kom og få en bid af byens bedste udsigt og den personlige kogekunst på rygende varme tallerkener i vores smukke lokaler og vær med til at videreføre Varnas mere end 100 års særlige historie som spisested og kulinarisk smørhul.

Det vil være en fornøjelse at se dig som gæst på Varna. Vi glæder os meget til at tage imod dig.

Palle Enevoldsen & Patrick Eriksen

Patanegra på Restaurant Varna

Se her hvad vores gæster siger..

Kom og få en rigtig god oplevelse

 

Tak for sidst. Vi oplevede en fantastisk aften fredag, den 9. november på Varna Palæet – gourmet- og vin arrangement med vine fra Toscana. Udover utrolig lækker menu, var det en fornøjelse at opleve det dygtige personale, som fik arrangementet afviklet på allerbedste vis.

 

Lise-Lotte B.

Endnu en skøn oplevelse på Varna! Intimkoncert med Steffen Brandt. ALT var godt…maden, vinen, betjeningen, corona-sikkerheden og underholdningen! Efter fem måneders nedlukning må det være en hård nyser for personalet, at starte op med fuldt hus. I klarede det alle til topkarakter.
Og Steffen Brandt var i topform – han havde tydeligvis været hjemsendt lidt for længe 😉 batterierne var ladet HELT op!! Vi kommer gerne igen.

Helle O.

Se vores arrangementer

Åbningstider

Onsdag-fredag fra kl.18.00
Mod forud bestilling

Selskaber efter aftale alle ugens dage.

Vi træffes dagligt på
telefonen fra kl. 12-22

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om arrangementer og andre begivenheder, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev