Projekbeskrivelse
Intimkoncert med Allan Olsen
Intimkoncert med Allan Olsen
Fredag d. 28. august 2026
Arrangementet starter klokken 18.00
Hold op med at skabe dig siger far til søn
Hvad fanden er meningen knægt
Jeg var byens bedste bokser inden du blev født
Så ta’ lige og vis lidt respekt
Byens bedste bokser – vor herre bevares
Vi er trætte af at høre hvad du var
Du ligner et ubagt franskbrød
Allan Olsen er en af vor tids helt store sangskrivere kendt for sin skarpe humor, lune og jordnære fortællestil samt tilstedeværelse på scenen. Født og opvokset i Frederikshavn og siden 1980’erne en af landets mest originale troubadourer med en blanding af rock, folk og personlige, poetiske tekster.
Olsen rammer en helt særlig kombination af ærlighed, underspillet humor, stærkt håndværk og en unik nordjysk fortællestemme, som få andre danske kunstnere matcher.
Han er elsket for sine solo-koncerter, hvor nærvær og historier fylder lige så meget som musikken og har, med undtagelse af sit populære samarbejde i Dalton-trioen med Johnny Madsen og Lars Lilholt, hele karrieren optrådt og udgivet i eget navn. Vi er rigtig glade for, at den nordjyske troubadour nu lægger vejen forbi Varna-scenen for første gang.
Vi glæder os til en aften med en udsøgt menu, hvor vi garanterer at alt er bagt og tilberedt lige tilpas og til at opleve en autentisk kunstner med nordjysk kant og noget på hjerte om det at være menneske i livets boksering, for Allan Olsen bliver man aldrig træt af at lytte til.
Menu
Velkomstdrink og sprøde snacks
*****
4-retters menu
*****
Udsøgt vinmenu
*****
Kaffe & sødt
________________
Pris pr. person kr. 1.695,-
Arrangementet starter klokken 18.00.
Koncertbilletter refunderes ikke.
Private seating er for de som ønsker at nyde arrangementet ved deres eget private bord.
Mixed seating er for de som ønsker at dele bord sammen med andre.








